Version 1.1 — gældende fra 1. december 2026
1. Dataansvarlig
Byens Autoservice CVR-nr. 31204542 Jørgen Jensensvej 15, 4700 Næstved E-mail: info@byensautoservice.dk
Vi er dataansvarlige for de personoplysninger, der er beskrevet i denne politik. Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående e-mail.
2. To forskellige roller — læs dette først
Det er vigtigt at skelne mellem to situationer, fordi ansvaret er forskelligt:
Når du er kunde hos os — altså den virksomhed, der abonnerer på og bruger AutoNav — behandler vi oplysninger om dig og dine medarbejderes brugerkonti. Her er vi dataansvarlige, og det er dén behandling denne politik beskriver.
Når du som værksted registrerer oplysninger om dine egne kunder i AutoNav — bilejere, kontaktpersoner, køretøjer, arbejdskort og fakturaer — er du dataansvarlig, og vi er alene databehandler for dig. Den behandling er ikke reguleret af denne politik, men af vores databehandleraftale, som er en del af aftalegrundlaget. Vi bruger ikke dine kunders oplysninger til egne formål.
3. Hvilke oplysninger vi behandler
Om vores kunder og deres brugere:
Navn, virksomhedsnavn, CVR-nummer, adresse, e-mailadresse og telefonnummer; brugernavn, rolle og adgangskode i hashet form; oplysninger om login, herunder tidspunkter og to-faktor-koder sendt på e-mail; oplysninger om abonnement, fakturering og betaling; samt korrespondance med os i forbindelse med support.
Om besøgende på vores hjemmeside:
Vores hjemmeside autonav.dk bruger ingen analyseværktøjer og sætter ingen cookies. Webserveren logger tekniske oplysninger om forespørgsler, herunder IP-adresse, tidspunkt og hvilken side der blev hentet, af hensyn til drift og sikkerhed. Videoerne på hjemmesiden ligger på YouTube. Intet hentes fra YouTube, før du selv trykker play; gør du det, indlæses afspilleren fra YouTube (youtube-nocookie.com), og Google behandler oplysninger om afspilningen efter sine egne regler.
Om driften:
Tekniske logoplysninger fra systemet, herunder fejllog og oplysninger om handlinger foretaget i tjenesten, som bruges til drift, fejlfinding og sikkerhed. Ved fjernsupport logger vores server tekniske oplysninger om forbindelsen, herunder IP-adresse og tidspunkt.
Vi behandler ikke særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om vores kunder, og tjenesten er ikke indrettet til det.
4. Formål og retsgrundlag
Vi behandler oplysningerne til følgende formål:
At levere og administrere AutoNav — oprettelse af konti, adgangsstyring, drift og support, herunder fjernsupport efter aftale med dig. Retsgrundlag: opfyldelse af aftalen med dig, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
At sikre driften og forebygge misbrug — logning, fejlretning, sikkerhedsopdateringer og to-faktor-godkendelse. Retsgrundlag: vores legitime interesse i en sikker og stabil tjeneste, artikel 6, stk. 1, litra f.
At fakturere og bogføre — udstedelse af fakturaer og opbevaring af regnskabsmateriale. Retsgrundlag: retlig forpligtelse efter bogføringsloven, artikel 6, stk. 1, litra c.
At kommunikere med dig — driftsmeddelelser, ændringer i aftalevilkår og svar på henvendelser. Retsgrundlag: aftalen eller vores legitime interesse, artikel 6, stk. 1, litra b og f.
Vi sender ikke nyhedsbreve eller markedsføringsmateriale. Begynder vi på det, sker det alene med dit forudgående samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage.
5. Hvem vi deler oplysninger med
Vi sælger ikke personoplysninger, og vi deler dem ikke med andre end følgende:
Vores tjeneste drives på eget udstyr i Danmark, så vi bruger ingen ekstern hosting-udbyder. Følgende databehandlere behandler oplysninger på vores vegne og alene efter vores instruks:
| Databehandler | Formål | Placering |
|---|---|---|
| Anthropic PBC | AI-understøttet aflæsning af bilag og e-mail i tjenesten | USA |
| DanDomain A/S | Udsendelse af systemmail, herunder engangskoder | Danmark |
Betaling: Abonnementet betales via Stripe. Stripe modtager virksomhedens navn, e-mailadresse, adresse og CVR-nummer som momsnummer samt de betalingsoplysninger, du selv indtaster på Stripes betalingsside. Vi ser ikke dine kortoplysninger. Stripe behandler oplysningerne efter sine egne vilkår og sin privatlivspolitik: stripe.com/privacy
Offentlige myndigheder, hvis vi er retligt forpligtede til det.
Rådgivere, fx revisor eller advokat, i det omfang det er nødvendigt.
Bemærk at de regnskabssystemer, du forbinder AutoNav til — e-conomic, Billy eller Dinero — ikke er vores databehandlere. Du har din egen aftale med den pågældende udbyder, og overførsel af data dertil sker på din egen instruks som led i din brug af tjenesten.
6. Overførsel til lande uden for EU/EØS
Behandlingen sker som udgangspunkt inden for EU/EØS.
Anthropic PBC er etableret i USA. Overførsel hertil sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC) og relevante supplerende foranstaltninger. Du kan få oplyst overførselsgrundlaget ved at kontakte os.
7. Hvor længe vi opbevarer oplysningerne
Kunde- og brugeroplysninger opbevares så længe du er kunde hos os og slettes derefter, medmindre lovgivning kræver længere opbevaring.
Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven.
Logoplysninger opbevares i 12 måneder af hensyn til drift og sikkerhed.
Supportkorrespondance opbevares i 2 år.
Sikkerhedskopier slettes i takt med den almindelige backup-rotation, dog senest efter 90 dage.
8. Sikkerhed
Vi træffer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte oplysningerne, herunder: personligt login med rollestyring, mulighed for to-faktor-godkendelse, adgangskoder gemt i hashet form, adskilte databaser pr. kunde, kryptering af kommunikation over TLS, krypteret opbevaring af adgangsnøgler til tredjepartssystemer, samt regelmæssig sikkerhedskopiering.
Adgangskoder hashes med bcrypt, og adgangsnøgler til tredjepartssystemer krypteres med AES-256-GCM. Databasefilerne som helhed er ikke krypteret på lagringsniveau; serveren står i aflåst lokale med begrænset fysisk og logisk adgang.
9. Browserudvidelsen AutoNav Kurv
Udvidelsen bruges af værksteder med en AutoNav-konto. Den læser varenummer, beskrivelse, antal, salgspris og værkstedets indkøbspris på de varer, brugeren selv højreklikker på eller henter fra kurven hos au2web, AD Danmark og FTZ. Hos au2web klikker udvidelsen på prisen og på "Vis detaljer" på bestillingssiden for at få indkøbsprisen frem; den bestiller aldrig noget.
Oplysningerne, også indkøbspriserne, gemmes lokalt i brugerens browser, indtil brugeren sender dem til et arbejdskort i sin egen AutoNav-konto. Udvidelsen viser indkøbspris, avance og en prissammenligning mellem leverandørerne i sit eget vindue; brugeren kan skjule dem med ét klik.
Indkøbspriser sendes kun til værkstedets egen AutoNav. Dér gemmes de på arbejdskortet kun, hvis nøglens ejer har rettigheden "Se avance og kostpris", og de vises kun for brugere med den rettighed.
Udvidelsen gemmer også AutoNav-adressen og en nøgle, som AutoNav har udstedt til værkstedet. Nøglen bruges kun til at tale med AutoNav og kan spærres i AutoNav under Indstillinger → Kundestyring → Browserudvidelse.
Udvidelsen læser ikke andre sider, indsamler ikke browserhistorik og sender intet til andre end AutoNav. Den bruger ingen sporing og ingen annoncer. Linjerne på arbejdskortet behandles som værkstedets øvrige data i AutoNav.
10. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig; at få urigtige oplysninger berigtiget; at få oplysninger slettet i visse tilfælde; at få behandlingen begrænset i visse tilfælde; at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitime interesser; og at modtage dine oplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
Rettighederne kan være underlagt betingelser og undtagelser. Du kan gøre dem gældende ved at skrive til info@byensautoservice.dk. Vi svarer som udgangspunkt inden for en måned.
Er behandlingen baseret på samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. Det påvirker ikke lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen.
11. Klage
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på:
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — www.datatilsynet.dk
Vi hører dog gerne fra dig først, så vi har mulighed for at rette op.
12. Cookies
Hjemmesiden autonav.dk sætter ingen cookies. Der bruges ingen analyseværktøjer og ingen markedsføringssporing, og der hentes intet fra andre domæner, før du selv trykker play på en video. Afspiller du en video, indlæses den fra YouTube (youtube-nocookie.com), og YouTube kan da gemme oplysninger i din browser efter Googles regler.
I selve tjenesten AutoNav anvendes alene en nødvendig cookie til at holde dig logget ind. Den er teknisk påkrævet for at tjenesten kan fungere og kræver derfor ikke samtykke. Vi bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring.
13. Ændringer af denne politik
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik. Den til enhver tid gældende version er tilgængelig på https://autonav.dk/privatlivspolitik. Ved væsentlige ændringer giver vi besked pr. e-mail eller i tjenesten.
Kontakt: Byens Autoservice, CVR 31204542 — info@byensautoservice.dk